I den tidligere telefonfabriks Automatic’s gamle produktionshal, har BBP forestået ombygningen til ”Ungecentralen”. Ungecentralen er en fællesklub for unge fra Gladsaxe Kommunes skoler.

Ungecentralen er udformet med rumopdelinger udført som fritstående ”bokse” i det store rum. Udformningen af stedet er resultat af en indgående dialog med de fremtidige brugere.

Bagerst i rummet er to ovenlys nedrevet og nye etableret i glas, således at der kommer syd sol ind i den dybe ende af rummet. Ungecentralen er farvesat med en energisk palet af mørkeblå, gule og orange toner, lofterne er perforerede aluminium sinusplader. Hallens betonkonstruktioner er afrensede.


Ungecentralen rummer en multisal, møderum, samtalerum, køkken- og værkstedszoner, chill-område på balkon samt birum og toiletter. I facaden er brystninger og overpartier skåret ud, og forsynet med nye glas- og dørpartier, så der etableres dagslys og direkte kontakt til det grønne udeareal.

I tilknytning til Ungecentralen er Mellemrummet et mulighedsrum til midlertidige aktiviteter og arrangementer af enhver slags, der allerede er efterspurgt. Her står hallens oprindelige ingeniørkunst rent frem i betonoverflader, og direkte udsyn og adgang til det grønne udeareal.

Bygningen er i ombygningen energirenoveret og der er udført nye installationer over alt. Udført i Totalrådgivning. Fabrikken er i alt 5.000m2, ombygningerne omfatter ca. 3.000m2

Bygherre: Gladsaxe Kommune


Totalrådgiver og arkitekt: BBP ARKITEKTER


Landskab: Ludo Duys


Ingeniør: Lyngkilde Rådgivende Ingeniører


Akustik: Gade & Mortensen Akustik

 

Richter 17-S1110914.jpg